La Peregrina (digtet)
Første gang jeg hørte om Alma Reed var i 1992
Læs om denne spændende beretning.på dette link:
La Peregrina
Peregrina de Ojos Claros y divinos,
y mejillas encendidas de arrebol,
Peregrina de los labios purpurinos
y Radiante caballera como el sol.
Peregrina que dejaste tus Lugares,
Los Abetos y la Nieve jomfruelige,
y viniste en
refugiarte en mis Palmares,
Bajo el cielo de
mi tierra, de mi tierra tropisk.
Las canoras
avecitas de mis Prados
por cantarte dan
sus trinos si te ven,
y las Flores de
Nectarios perfumados
te acarician en
los labios, en los labios y la Sien.
Cuando dejes mis
Palmares y mi sierra,
Peregrina del semblante encantador,
ingen te olvides, ingen te olvides de mi tierra,
ingen te olvides, ingen te olvides de mi amor.
La Peregrina
Pilgrim dine klare øjne og guddommelighed
og kinderne får alt til at gløde,
Pilgrim dine lilla
læber
og nonchalante meteorregn, som solen.
Peregrina; du forlod dine steder,
Sne gran og jomfruelige,
og kom til at tage tilflugt i mine Palmares,
Under himlen af min jord, min jord så Tropisk.
De små fugle af mine Prados sangfugle
for de synger deres sange, hvis de ser dig,
Nectarios og duftende blomster
kærtegne dig på læberne, på læberne og tempel.
Når du forlader mine Palmares og mit sted,
Pilgrims dejlige ansigt,
aldrig glemme -, ingen glemmer mit land,
aldrig glemme -, igen glemmer min kærlighed.
Kommentarer
Send en kommentar