Mit Kefa forord til min bog 2022
Mit Kefa
forordet
Palle Høgild Koivalo 2022
Enhver bog har sin titel. Der med nænsomhed vil
lede læseren på vej. Alligevel dækker en overskrift på en bog ikke altid tilstrækkeligt
godt nogen forklaring om hvad indholdet af de mange ord og sider vil fortælle.
Jeg må begynde med at forklare på bedste måde om at jeg var i vildrede hvad min første bog skulle have af titel. Tænkte jeg måtte på en eller anden måde indflette et kodeord. En eller anden form for hemmelighed så enhver opmærksomhed blev indfanget således at du kære læser kan få mere at vide om min tidsrejse. Jeg valgte som udgangspunkt kun at skrive om de mennesker jeg havde kendt i mit liv og de havde alle forladt min verden set fra et skrivebord. Nogen læsere kunne måske replicere, at jeg så var sikker på ikke på at nogen på måde kunne forsvarer sig i mine skriverier. Alt er dog skrevet ud fra min intuitive betragtninger. Da jeg begyndte med at skrive, havde jeg ingen planer om, hvad indholdet strukturelt skulle være. Andet end jeg ville skrive lidt om mit liv medens hjernen hos mig endnu var afklaret til at blive tappet for erindringer. Men for at læsningen ikke skulle bygges på årstal og ligegyldige sammentræf i familiær struktur vidste jeg ret hurtig i mit skriveforløb at mine erindringer absolut måtte skrives i romanform. Således at jeg fik en vis frihed til at sammenkæde et større spændingsforløb mellem mine fortællinger fra mine barneår og op til de mere voksne år inden min høje alder viste sin horisont, af det endelige mål døden. Døden som altid ligger forude og venter som den endelige mulighed for opmærksomhed og afslutning af ens eget liv. Jeg ville gerne have skrevet om flere naturoplevelser i min fortælling. Men på den anden side må jeg også begrænse mig lidt og blive i den livskorridor, hvor min skrivetone nu en gang er sat. Altså ikke for mange indskudte sætninger og sidebemærkninger. Det kan være svært ind imellem ikke at forsvinde helt ud på et andet skrivested. Jeg ved det vil forvirre. Navnlig når jeg befinder mig på en lidt dybere bund og jeg også vil beskrive lidt af mine filosofiske tanker, der styrer meget af mit liv. Jeg vil ikke her undlade at forklare, hvorledes jeg er kommet frem til denne bogs titel. ”Mit Kefa” skal udtrykke lidt af grundsætningerne af det livsfundment jeg vil fortælle om.
K står for kærligheden der altid er det ophøjede. E er udtryk for den eksistens og den væren der her er så vigtig i livet, at holde fast ved. F fornemmelse og følelsens største vigtighed ud fra det, der ikke ses kan føles og fornemmes. Nok den vigtigste sans i mit liv. A eksistens og nuets vigtighed. Jeg har under dette skrive forløb har haft meget svært ved at skelne mellem fortid og nutid. Mange udsagnsord har drillet mig nok på grund af mine ret dårlige skole egenskaber fra mit lange liv. Denne manglende formåen til at turde skrive og give udtryk fordi jeg ofte, ja meget ofte følte mig utilstrækkelig til at overvinde det jeg allerhelst ville i mit liv. Alligevel har mine tanker og drømme samt vovemod udfordret og jeg fandt indre gnister der var klar til at give mit liv energi og strøm til udfoldelser. Mit lyse sind har været min dybe redning når alt så mest sort ud. Ofte har jeg placeret mig i uheldige situationer og alt dette er ikke helt kommet med. Ikke for at skjule for intet kan i min tankegang skjules på nogen måde. Som min mor en gang sagde til mig ”Tanker er toldfrie” men deri erkender jeg, at dette er ikke tilfælde på nogen måde. Tanker er langt vigtigere end de tomme ord, der opstår mellem mennesker og ofte kan ordene ikke overholdes og mange svigt opstår på de mest ubelejlige måder til stor smerte og fortrydelse. Tja! Så er vi mennesker tilbøjelige til at gemme det hele væk. Jeg har her i mit skriveri forsøgt at fremkalde nogle af skyggesiderne og dem der ikke blev nedskrevet her og ikke kom med i denne bog de ligger højst sandsynlig og venter på at komme frem ved en anden lejlighed. Det er befriende at skrive og en helt anden parallel verden der opstår under skrivningen. Dets mere jeg skriver, dets bliver min hjerne og alle de gemte tanker tilgængelige. Smerten ligger til stor overraskelse hengemt fra tidligere tider. Det vil sige, under skrivningen opstår der stemninger som med den største overraskelse og styrke, får minderne og fortællingerne til at blive tidløse. Det er det interessante at noget som skete for mange år siden, kommer ganske nær mine følelser, som jeg troede for længst var forstummet og hengemt i uendeligheden. Jeg har grædt over visse afsnit og derved blevet befriet for en stund for den indeklemte smerte. Således er det også med glædens landskab. Den kan tilbagekaldes mellem tårernes linjer. Derved bliver livet så smukt, at jeg ved hver eneste sætning kan skrive i mol, men altid slutter af med en musisk dur. Det giver optimisme og nærværelse. Selvom min høje aldre langsomt lukker mine muligheder ned. Mister langsomt synsevnerne. Bliver døv på det ene øre. Behøver mere og mere søvn. Mine ben vil ikke det, jeg ønsker de skal gøre, når jeg går gennem landskabet af mit liv. Da jeg var ung. Læste jeg i en bog om det tredje øje. I dag erkender jeg muligheden for, at mennesket er udstyret med flere sanser end de er bevidste om. Vi har de 5 sanser som vi er bekendte med. Men der er nogle sanser vi ikke får åbnet og ikke kan gøre brug af. Fordi der skal en proces til at åbne dem. Vi skal ønske dem og ville dem for at åbne disse sanser. Deri er Det Tredje Øje for mig en så spændende realitet, der er meget svær at forklare. Andre forfattere har sikkert beskrevet om dette. Ligeledes den intuitive realitet, som jeg har haft rig mulighed for at bruge. Vores Krop huskere mere end vores hjerne forstår. Deri ligger der måske den mere guddommelige mulighed gemt og kan være til stor hjælp, hvis der bedes og ønskes fra det inderste af det menneskelige hjertes oprigtighed.
God læse rejse sammen med mig ønsker jeg dig.
Palle H.K.
Jeg må begynde med at forklare på bedste måde om at jeg var i vildrede hvad min første bog skulle have af titel. Tænkte jeg måtte på en eller anden måde indflette et kodeord. En eller anden form for hemmelighed så enhver opmærksomhed blev indfanget således at du kære læser kan få mere at vide om min tidsrejse. Jeg valgte som udgangspunkt kun at skrive om de mennesker jeg havde kendt i mit liv og de havde alle forladt min verden set fra et skrivebord. Nogen læsere kunne måske replicere, at jeg så var sikker på ikke på at nogen på måde kunne forsvarer sig i mine skriverier. Alt er dog skrevet ud fra min intuitive betragtninger. Da jeg begyndte med at skrive, havde jeg ingen planer om, hvad indholdet strukturelt skulle være. Andet end jeg ville skrive lidt om mit liv medens hjernen hos mig endnu var afklaret til at blive tappet for erindringer. Men for at læsningen ikke skulle bygges på årstal og ligegyldige sammentræf i familiær struktur vidste jeg ret hurtig i mit skriveforløb at mine erindringer absolut måtte skrives i romanform. Således at jeg fik en vis frihed til at sammenkæde et større spændingsforløb mellem mine fortællinger fra mine barneår og op til de mere voksne år inden min høje alder viste sin horisont, af det endelige mål døden. Døden som altid ligger forude og venter som den endelige mulighed for opmærksomhed og afslutning af ens eget liv. Jeg ville gerne have skrevet om flere naturoplevelser i min fortælling. Men på den anden side må jeg også begrænse mig lidt og blive i den livskorridor, hvor min skrivetone nu en gang er sat. Altså ikke for mange indskudte sætninger og sidebemærkninger. Det kan være svært ind imellem ikke at forsvinde helt ud på et andet skrivested. Jeg ved det vil forvirre. Navnlig når jeg befinder mig på en lidt dybere bund og jeg også vil beskrive lidt af mine filosofiske tanker, der styrer meget af mit liv. Jeg vil ikke her undlade at forklare, hvorledes jeg er kommet frem til denne bogs titel. ”Mit Kefa” skal udtrykke lidt af grundsætningerne af det livsfundment jeg vil fortælle om.
K står for kærligheden der altid er det ophøjede. E er udtryk for den eksistens og den væren der her er så vigtig i livet, at holde fast ved. F fornemmelse og følelsens største vigtighed ud fra det, der ikke ses kan føles og fornemmes. Nok den vigtigste sans i mit liv. A eksistens og nuets vigtighed. Jeg har under dette skrive forløb har haft meget svært ved at skelne mellem fortid og nutid. Mange udsagnsord har drillet mig nok på grund af mine ret dårlige skole egenskaber fra mit lange liv. Denne manglende formåen til at turde skrive og give udtryk fordi jeg ofte, ja meget ofte følte mig utilstrækkelig til at overvinde det jeg allerhelst ville i mit liv. Alligevel har mine tanker og drømme samt vovemod udfordret og jeg fandt indre gnister der var klar til at give mit liv energi og strøm til udfoldelser. Mit lyse sind har været min dybe redning når alt så mest sort ud. Ofte har jeg placeret mig i uheldige situationer og alt dette er ikke helt kommet med. Ikke for at skjule for intet kan i min tankegang skjules på nogen måde. Som min mor en gang sagde til mig ”Tanker er toldfrie” men deri erkender jeg, at dette er ikke tilfælde på nogen måde. Tanker er langt vigtigere end de tomme ord, der opstår mellem mennesker og ofte kan ordene ikke overholdes og mange svigt opstår på de mest ubelejlige måder til stor smerte og fortrydelse. Tja! Så er vi mennesker tilbøjelige til at gemme det hele væk. Jeg har her i mit skriveri forsøgt at fremkalde nogle af skyggesiderne og dem der ikke blev nedskrevet her og ikke kom med i denne bog de ligger højst sandsynlig og venter på at komme frem ved en anden lejlighed. Det er befriende at skrive og en helt anden parallel verden der opstår under skrivningen. Dets mere jeg skriver, dets bliver min hjerne og alle de gemte tanker tilgængelige. Smerten ligger til stor overraskelse hengemt fra tidligere tider. Det vil sige, under skrivningen opstår der stemninger som med den største overraskelse og styrke, får minderne og fortællingerne til at blive tidløse. Det er det interessante at noget som skete for mange år siden, kommer ganske nær mine følelser, som jeg troede for længst var forstummet og hengemt i uendeligheden. Jeg har grædt over visse afsnit og derved blevet befriet for en stund for den indeklemte smerte. Således er det også med glædens landskab. Den kan tilbagekaldes mellem tårernes linjer. Derved bliver livet så smukt, at jeg ved hver eneste sætning kan skrive i mol, men altid slutter af med en musisk dur. Det giver optimisme og nærværelse. Selvom min høje aldre langsomt lukker mine muligheder ned. Mister langsomt synsevnerne. Bliver døv på det ene øre. Behøver mere og mere søvn. Mine ben vil ikke det, jeg ønsker de skal gøre, når jeg går gennem landskabet af mit liv. Da jeg var ung. Læste jeg i en bog om det tredje øje. I dag erkender jeg muligheden for, at mennesket er udstyret med flere sanser end de er bevidste om. Vi har de 5 sanser som vi er bekendte med. Men der er nogle sanser vi ikke får åbnet og ikke kan gøre brug af. Fordi der skal en proces til at åbne dem. Vi skal ønske dem og ville dem for at åbne disse sanser. Deri er Det Tredje Øje for mig en så spændende realitet, der er meget svær at forklare. Andre forfattere har sikkert beskrevet om dette. Ligeledes den intuitive realitet, som jeg har haft rig mulighed for at bruge. Vores Krop huskere mere end vores hjerne forstår. Deri ligger der måske den mere guddommelige mulighed gemt og kan være til stor hjælp, hvis der bedes og ønskes fra det inderste af det menneskelige hjertes oprigtighed.
Palle H.K.
Kommentarer
Send en kommentar