Tankens dybe tone.

Tanke toner ved gammelt strikketøj

 I dag skal jeg ned til Elly for indlæring i at kunne strikke.

Ret og vrang som jeg siger frejdigt.

Men Elly siger straks tilbage til mig i en hurtig bemærkning.

Der er intet længere noget der hedder Ret og Vrang.

Bare du kan holde Masken, så skal det nok gå. Men gå let på tå og hold strikkerne fast, så du kan styre dit garn, dit net om man vil og sige det ret. Jeg tror hende gerne, da hun fik det sagt.

Det er med ikke at tabe masken. Så er alt tabt eller fortabt.

Jeg forstår det hele efter et langt levet liv.

Det handler om behændigt snyd.

Snyd de andre, snyd dig selv. Det lyder fælt, men er trods alt fonda mentet på verdens orden, der er sat.

Politisk set har jeg ingen ynglings farver længere. 

Før var der Blå og røde og flere blandings farver til den trøje, der holder det hele sammen. 

Men nu og pludselig er alle blevet grønne. Måske af misundelse eller hvad ved ved vi om sagen.

Hvad er der mere at sige?

Om vi alle er lige?

Jeg tror det næppe.

Nogen er mere lige end andre. En skæv fordeling. Jeg ved dog med sikkerhed, at hvis der er for mange masker der brister og ikke længere holder fast på hverandre. Da gå hele netværket op i tråd og er fortabt.

Jeg sidder stadig tilbage med ønsket om kunsten at kunne strikke.

Men jeg tror Elly forlængst har opgivet tråden. Lagt garnet til side med et suk.

Der er ligesom ikke længere en rigtig god og brugbar model, der er lagt frem på bordet. Det hele bliver ligesom ved ordet.

Vi taler og taler men ser ligesom ingen bevægelser længere.

Som i den gamle julesang. 

Men stram dog ej garnet - ellers kvæler du jo barnet.

pHK 5.7.2024