Kunstmaleri, foto, skrivning

30. ‎ Juni ‎ 2013 fra et dagbogs notat. Regnen løber ned ad den yderste side, på mit vindue af havestuen.                   Regnen løber ned ad den yderste side, på mit vindue af havestuen. Det virker på denne formiddag. Der er et efterårsagtigt islæt, af vejr oplevelse i landskabet, over til træerne, som står der og danser en efterårs vals på en sommerdag. Godt jeg i går eftermiddags, var på en 30 kilometers cykeltur i landskabet med små nærværende oplevelser. Her gik turen forbi de små vandløb, med fugle og liflige dufte der er afgivet fra græssets parfume, der intens fortæller mig, at det er midsommer.  Hvert sekund er dyrebart, på forståelse af livets nærværelse og glæder, for sansernes træningsfelt. Ligesom jeg træner for, at bevare min krops elastiske evne til, at kunne rumme bevægeligheden i fysisk form, således må der også trænes i ens lugtesans og farverne i naturens oplevelses sanser. Det kommer ikke af s...

Støvet flytter altid grænser Om den tids forløsning, der opstår når døden kysser livets tilstedeværelse og afgør skæbnen. At se det sker og farverne fortæller hvor jeg er. Tankens dag 1967 6.1.2005 Min hånd åbner sig langsomt igen, de ser dens indre med fuger og ar, som tiden gjorde. Men hvad der ellers fattes, de ikke så. En tårer blev til på kinden, På kinden og hånden var tom En balance måtte ønskes, som mand og kvinde, som du og jeg, som den og det, de to for og imod - Lægge kan vi sammen Og en kraft af tredje. En åbenbaring er sket, hvor handling ses, med de øjne der ser, Deraf har vi vor viden. Langsomt tørrer tåren væk Men livets salt det bliver tilbage. Langsomt vil handlinger dø, men lærdomme evigt blivende vil være Se intet kan ejes, for glæden er som vinden og efter vinden, stilhedens sig sænker god og ren Du holder min stemme i ...

Første gang jeg hørte om Alma Reed var i 1992 Læs om denne spændende beretning.på dette link:  Om Alma La Peregrina Peregrina de Ojos Claros y divinos, y mejillas encendidas de arrebol, Peregrina de los labios purpurinos y Radiante caballera como el sol. Peregrina que dejaste tus Lugares, Los Abetos y la Nieve jomfruelige, y viniste en refugiarte en mis Palmares, Bajo el cielo de mi tierra, de mi tierra tropisk. Las canoras avecitas de mis Prados por cantarte dan sus trinos si te ven, y las Flores de Nectarios perfumados te acarician en los labios, en los labios y la Sien. Cuando dejes mis Palmares y mi sierra, Peregrina del semblante encantador, ingen te olvides, ingen te olvides de mi tierra, ingen te olvides, ingen te olvides de mi amor.   La Peregrina Pilgrim dine klare øjne og guddommelighed og kinderne får alt til at gløde, Pilgrim dine lilla læber og nonchalante meteorregn , som solen. Peregrin...